Standardværk for lange tider

I dag udkommer afløseren til det navnkundige Gads Danske Bibelleksikon, der så dagens lys i midten af 1960'erne. Der er sket meget siden da, hvilket især ses i det nye Gads Bibel Leksikons orientering om bibelforskningens aktuelle stade.
 
Af Geert Hallbäck, Hans Jørgen Lundager Jensen og Bertil Wiberg
Kristeligt Dagblad, kronik (12. marts 1998)

Da Gads Danske Bibelleksikon udkom i 1965-66, redigeret at Eduard Nielsen og Bent Noack. blev det i Kristeligt Dagblad anmeldt at nu afdøde professor, dr. theol. N. H. Søe under overskriften: "Dansk standardværk for lange tider". Denne karakteristik kom til at holde stik. Leksikonet blev et uundværligt hjælpemiddel for teologiske studenter og senere i præstegerningen, ligesom det blev et nødvendigt opslagsværk for lærere og i øvrigt for alle, som ønskede at blive orienteret om den bibelske verden og om bibelforskningens resultater.

I dag udkommer så dets afløser under titlen: Gads Bibel Leksikon. Gads Bibel Leksikon bygger på dets forgængen En række artikler fra det gamle leksikon er således blevet revideret, og citater og navnestof bragt i overensstemmelse med den nye autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Men langt størsteparten at artiklerne - mere end 75 procent af stoffet - er nyskrevet, og Gads Bibel Leksikon må derfor karakteriseres som et nyt leksikon Det kommer frem for alt til udtryk i orienteringen om bibelforskningens aktuelle stade, og der er sket meget siden midten at 1960'erne. Den historiske læsning er blevet suppleret med nye metoder - f.eks. feministisk kritik og psykologisk eksegese - og nye videnskabsområder er blevet inddraget i bibelforskningen - f.eks. sociologi, antropologi og sprog- og litteraturvidenskab. Og et leksikon i dag skal naturligvis afspejle denne nye situation.

Hvad synet på Det Gamle Testamente angår, kan det nye ved Gads Bibel Leksikon bedst skitseres ved en sammenligning med dets forgænger. Gads Danske Bibelleksikon var præget at i hvert fald tre tidstypiske tendenser.

Den første tendens var helt på linje med den internationale forskning, nemlig en ganske stor tillid til den faktiske baggrund bag mange af Det Gamle Testamentes oplysninger om Israels historie - fra og med fortællingerne om patriarkerne i Første Mosebog. og hvis der ikke kunne antages en direkte forbindelse mellem det fortalte og den historiske virkelighed, antog man gerne, at der i det mindste var en historisk kerne bag det legendariske stof.

Den anden tendens var mest typisk for skandinavisk og britisk forskning: bestræbelserne på at rekonstruere kulten i Jerusalem i kongetiden. Denne kult er ganske vist ikke beskrevet direkte i Det Gamle Testamente, men man fandt den alligevel indirekte belyst mange steder, navnlig i salmerne, og her var også informationer fra andre nærorientalske kulturer at stor værdi.

Den tredje tendens var nok speciel dansk: det var indflydelsen fra Johannes Pedersens store værk Israel, der forklarede en mængde forhold ved at anlægge en slags kulturpsykologisk tilgang til Det Gamle Testamente - en tilgang der søgte at beskrive en særlig typisk israelitisk livsanskuelse.

På alle punkter er der sket markante forskydninger siden Gads Danske Bibelleksikon. Forandringerne har været mest opsigtsvækkende på det første punkt, og de har medført en dobbelt udvikling: på den ene side en nedtoning at de gammeltestamentlige teksters karakter at historiske kilde, på den anden side en opvurdering at dem som litterære teksten Der er nu - og ikke kun i dansk forskning - en større skepsis over for de historiske informationer i Det Gamle Testamente, der oftere betragtes som forfattede tekster end som gengivelser at overleveringer at reelle begivenheder Dette fører naturligvis til, at det er mere nærliggende at betragte Det Gamle Testamente som en slags litteratur end som en samling historiske kilder. Der må således skelnes skarpt imellem f.eks. Abraham, Moses og David som fortalte figurer og som historiske personer, og dette skel er da også gennemført som et generelt princip i Gads Bibel Leksikon.

Den "litterære vending" er tydelig nok i forskningen og derfor også i Gads Bibel Leksikon, hvor den har givet sig udslag bl.a. i en række nye opslag. Men den historiske interesse er ikke at den grund forsvundet. Teksterne siger en mængde om den tid, de er blevet til i, og Det Gamle Testamente kan et langt stykke læses også som en historisk kilde, nemlig til det samfund, hvori den er blevet til. Og denne sociologiske interesse er snarest taget til. For hvor man tidligere ofte har talt om "Israel" som et subjekt, der tænkte og troede, handlede og led, er det nu mere nærliggende at tale om grupper i Palæstina, der betragtede sig selv som "Israel" eller talte på dets vegne - og de tekster, vi har tilgang til i Det Gamle Testamente, skyldes ikke "Israel", men sådanne grupper, der talte på vegne at et "Israel". Og hvad der gælder de historiske begivenheder gælder også samfundets grupper og deres mere eller mindre ideologiske interesser: vi har kun menneskene igennem teksterne, det vil sige igennem det, vi mener at kunne læse ud at dem.

Hvis man skal pege på en markant forskel i synet på Det Nye Testamente mellem Gads Danske Bibelleksikon og i dag, er det mest slående, at hvor kristendommen tidligere blev sat i relief ved sin forskellighed fra både jødedom og hellenisme, er tendensen i dag lige omvendt at se den som en integreret del at jødedommen og at se den antikke jødedom som en del at hellenismen.

Man talte tidligere uden videre om "senjødedommen", som om jødedommen holdt op, da kristendomen tog over. Men jødedommen tog tværtimod sin begyndelse i denne periode som en religion, der jo eksisterer den dag i dag ved siden at kristendommen. Og kristendommen selv begyndte som en jødisk fornyelsesbevægelse eller en jødisk sekt, der først på et senere tidspunkt blev til en selvstændig religion, hvor flertallet at troende var at hedensk og ikke at jødisk oprindelse.

Tilsvarende gælder, at hvor man tidligere sået skarpt skel imellem jødisk og græsk forestillingsverden, således at den græske fokuserede på ånden og individet, mens den jødiske lagde vægt på legemligheden og kollektivet, så har man i dag erkendt, at også den antikke jødedom var gennemsyret at hellenistiske forestillinger, som viser sig i så forskelligartede traditioner som visdom og apokalyptik. For at sætte disse tendenser på spidsen kan man sige, at den nytestamentlige kristendom i dag opfattes som udtryk for jødedommens hellenisering. Denne nyorientering sætter naturligvis sit præg på Gads Bibel Leksikons artikler om nytestamentlige emner.

Baggrunden for denne nyorientering er dobbelt. Dels skyldes den regulær historisk forskning, som ikke mindst er inspireret af det berømte fund af håndskrifterne ved Det Døde Hav, som har kastet nyt lys på den antikke jødedom; dels skyldes det introduktionen af sociologiske og socialantropologiske metoder i den nytestamentlige forskning.

Fundet af håndskrifterne ved Qumran har betydet en ny forståelse af den antikke jødedoms mangfoldighed. Hvor man tidligere var tilbøjelig til at opfatte jødedommen som en forholdsvis sammenhængende og veldefineret størrelse, er man i dag opmærksom på de dybe forskelle mellem f.eks. saddukæerne, der stod for tempelkulten, og essæerne, der havde brudt med kulten, eller mellem farisæerne, der baserede sig på den mundtlige overlevering, og saddukæerne, der kun anerkendte den skrevne lov.

Der fandtes flere forskellige "jødedomme"; og kristendommen 'var i sit udgangspunkt en af disse! Den antikke jødedom får derfor generelt mere opmærksomhed, end den fik i forgængeren. Men ligesom der var flere "jødedomme", var der også forskellige "kristendomme". Kristendommen begyndte som mange forskellige opfattelser af Jesus og hans betydning, og først efterhånden blev disse opfattelser bragt sammen og søgt harmoniseret, med det resultat at bestemte hovedretninger opstod. Her har et andet berømt håndskriftfund haft betydning for forståelsen: fundet af de gnostiske skrifter i Nag Hammadi i Egypten. Gnosticismen, der af den sejrende kirke blev betragtet som kættersk, må i dag opfattes som en særlig mytisk-spekulativ udgave af kristendommen.

Også inden for fortolkningen af Det Nye Testamente er en mangfoldighed af litterære metoder blevet bragt i anvendelse i løbet af de sidste tiår. Dette felt udgør i dag en forskningsretning for sig, hvor man allerede kan se bestemte udviklingstendenser Udgangspunktet var litterære eller strukturalistiske læsninger, der koncentrerede sig om "teksten selv" - i åben opposition til de historiske læsninger, der netop gik uden for teksten. I dag har interessen forskudt sig til selve læsningens betydning: forståelsen af en tekst afhænger ikke kun af teksten selv, men også af læserens forventninger og dermed af selve læseprocessen. Tekster har ikke kun én betydning, men rummer betydningsmuligheder, som forskellige læsere realiserer på hver deres måde. Denne fokusering på tekstens kommunikation åbner samtidig for en tilbagevenden til den historiske interesse, nemlig for den antikke retorik, der var en slags datidens kommunikationsteori. Derfor ser man i dag en lang række undersøgelser af de nytestamentlige skrifters retoriske former Alene denne metodiske mangfoldighed var i sig selv begrundelse for en nyskrivning af Gads Danske Bibelleksikon. Der var behov for en række nye artikler om metodiske emner.

Gads Bibel Leksikon er redigeret af Geert HalIbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen, henholdsvis lektor i bibelsk eksegese ved Københavns og Aarhus Universitet, og med biskop Bertil Wiberg som yderligere medlem af redaktionen. Redaktionssekretær har Bodil Ejrnæs været, og som konsulent i arkæologiske og geografiske spørgsmål har docent John Strange medvirket, begge knyttet til Institut for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet. Og listen over medarbejdere tæller ikke mindre end 36 navne, de fleste knyttet til universiteterne i Århus og København, men derudover også videnskabeligt arbejdende præster.

Det skal endelig nævnes, at Gads Bibel Leksikon som en nyskabelse rummer en række artikler om betydningsfulde bibelforskere. De 120 kort er alle ajourført, og langt størstedelen af de cirka 300 stregtegninger er udført af tegneren Preben Dahlstrøm. Det er vort håb, at det også må gælde om Gads Bibel Leksikon: Et standardværk for lange tider.