Presseudtalelse vedr. forslag om kirkelig velsignelse af registreret partnerskabI efteråret 1993 skrev Landsforeningen for bøsser og lesbiske et brev til daværende biskop over Fyens Stift Vincent Lind, hvori man anmoder biskopperne om at overveje muligheden af. At kunne indgå registreret partnerskab i kirken. At kunne få kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået partnerskab. At tillægge folkekirkens præster mulighed for at foretage nødregistreringer. Henvendelsen blev motiveret med, "at tiden er inde til at inddrage det kirkelige aspekt for partnerskabets vedkommende" ud fra den konstatering, at der kan være "et inderligt ønske om en officiel kirkelig registrering/velsignelse". Endvidere blev det i henvendelsen anført som motivation, "at med partnerskabsloven eksisterer muligheden for at gennemføre en ligestilling mellem ægteskab og partnerskab også på det kirkelige område. Det vil efter vores opfattelse være den bedste måde, hvorpå kirken kan give udtryk for, at den ikke bare 'ikke fordømmer', men akcepterer parforhold mellem 2 af samme køn". I svarskrivelsen fra efteråret 1994 fra biskop Vincent Lind fremgik det, at henvendelsen har været drøftet på tre bispemøder i januar, april og oktober 1994, hvorefter biskop Vincent Lind på egne vegne svarer Landsforeningen af bøsser og lesbiske. På biskoppernes møde i Ribe i oktober 1994 blev der nedsat et udvalg, bestående af biskopperne Vincent Lind, Georg Geil og Kjeld Holm, til at arbejde med de spørgsmål, som registrering af partnerskab har rejst, samt om familie- og samfundsproblematikken i det hele. Elleve ud af tolv biskopper tog derefter på deres møde i oktober 1995 initiativ til, at der blev nedsat en bredere arbejdsgruppe uden for biskoppernes kreds med følgende kommissorium: "Arbejdsgruppen skal undersøge forholdet mellem ægteskab og registreret partnerskab og videregående analysere begrebet "velsignelse" som et grundbegreb i forhold til menneskeligt samliv og under dette fremkomme med synspunkter vedrørende velsignelsesritual for registreret partnerskab". Denne arbejdsgruppe - det såkaldte "Niels Thomsen udvalg" - offentliggjorde sin rapport "Registreret partnerskab, samliv og velsignelsen i maj 1997. Forinden havde otte kirkelige organisationer på egen foranledning til de danske biskopper udarbejdet deres egen rapport "Kærligheden glæder sig ikke over uretten", som blev offentliggjort i januar 1997. På baggrund af ovennævnte rapporter samt på baggrund af den offentlige debat, der har været ført, har biskopperne på ny på deres møde i oktober 1997 taget spørgsmålet om kirkelig velsignelse af registreret partnerskab op til drøftelse. Udfaldet af denne drøftelse kan opsummeres således: Biskopperne fastholder ægteskabet som Guds gode ordning for livsfællesskabet mellem mand og kvinde og som ramme om familiens liv og børnenes opvækst. Vi fastholder synet på ægteskabet, som det kommer til udtryk i de bibelske skrifter og vor kirkelige tradition. Dette syn på ægteskabet anfægtes ikke af, at der er mennesker, der lever i registreret partnerskab. Det registrerede partnerskab henter ikke sin begrundelse eller identitet i ægteskabet, men i de pågældendes ønske og dermed egen ansvarlige beslutning om at ville leve deres liv i forbundethed med et menneske af samme køn. Den omstændighed, at to mennesker lever i et af samfundet registreret partnerskab, er ikke i modstrid med det grundlæggende og retningsgivende i folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag: At ethvert menneske retfærdiggøres ved tro på Kristus (Den augsburgske Konfession, artikel 4). I sammenhæng hermed betragter vi det dobbelte kærlighedsbud som en i kristelig henseende grundlæggende etisk norm: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte - og din næste som dig selv (jvf. Matthæusevangeliet 22, 34-40, Markusevangeliet 12, 28-34, Lukasevangeliet 10, 25-28). Kulturelt betingede forudsætninger er altid under forandring. Biskopperne er ikke enige om forståelsen af de bibelske udsagn om homoseksualitet, men tager samstemmende afstand fra en kristelig fordømmelse af mennesker, som åbent har tilkendegivet og truffet en beslutning om at leve sammen i registreret partnerskab. Den omfattende folkelige og kirkelige debat viser, at der er stor modstand mod en kirkelig institutionalisering af registreret partnerskab med et autoriseret ritual, ligesom der også er modstand mod at indføre andre former for velsignelsesritualer. Modstanden har bl.a. sin baggrund i forskellige bibelsyn og i en ængstelse for, at agtelsen for ægteskabet svækkes. Alene af hensyn til det kirkelige fællesskab er det derfor vores opfattelse, at der ikke bør institueres nye ritualer på dette område. Hensynet til det samme kirkelige fællesskab indebærer, at der i folkekirken må være mulighed for at imødekomme et ønske om en gudstjenestelig markering af indgåelse af registreret partnerskab. Ifølge gældende kirkelig lovgivning er der en sådan mulighed. Hvor en præst måtte ønske at gøre brug heraf, henvises præsten til i hvert enkelt tilfælde at søge biskoppens vejledning om, under hvilke former en sådan gudstjeneste eller andagt kan finde sted. Den hidtidige debat har haft et betydeligt omfang og har frembragt mange forskellige og undertiden modstridende tilkendegivelser. På denne baggrund opfordrer vi til besindelse på og erkendelse af, at vi i troen på evangeliet i folkekirken bør indrømme hinanden samvittighedsfrihed i dette spørgsmål. Da loven om registreret partnerskab ikke gælder på Færøerne, deltager biskop Hans Jacob Joensen ikke i ovenstående udtalelse.
Kresten Drejergaard
|