Midfaste

[PALLE FINN JENSEN <pallefj@mail.tele.dk>]

Jeg har lagt en prædiken ud på min hjemmeside.:
http://home7.inet.tele.dk/pallej/
Men den kommer her og jeg vil være glad for respons:


Midfaste den 2. april 2000
 
Joh 6,24-35; Joh 6,37
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, til
Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af
søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus
svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig,
fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte.
Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til
evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud
selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at
vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at
I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør
du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spist
manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at
spise.' « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer:
Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra
himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen
og giver liv til verden." De sagde til ham: "Herre, giv os altid det
brød!" Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til
mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.[ Men
som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad
Faderen giver mig, skalkomme til mig, og den, der kommer til mig, vil
jeg aldrig vise bort.«]
 
 
Bemærkninger:
 
Skarerne, altså alle de som åbenbart har fået noget at spise af Jesus,
selv om han ingen mad havde , men tryllede det frem, leder efter Jesus
og disciplene. De finder ham også ved en sø, der ligger op til et
fiskerleje, der hedder Kapernaum. Så spørger de ham: "Mester, hvornår er
du kommet hertil?". Men det svarer Jesus overhovedet ikke på. "God dag
mand, økseskaft". Sådan foregår den samtale. I stedet for siger Jesus
til dem at han ved godt hvorfor folkene leder efter ham, og det er fordi
de ganske simpelthen fik noget at æde, da de var sultne.
 
Og så siger Jesus at de ikke skal arbejde for den mad, som forgår, men
at de skal arbejde for den mad der giver evigt liv. Og så siger han at
den mad der giver evigt liv VIL Guds søn, altså Jesus, give dem. Og Gud
selv har sat sit segl, altså kendemærke, på det. Jeg vil ikke tage maden
ud af nogen ved at røbe hvad det er for et segl. Den tid hvor du finder
ud af det skal nok komme. Bare rolig. Alt tager sin tid. Og vi er jo
midt i fastetiden, så vi må være udholdende, og vente på den fortælling,
der gør os mætte efter at se det segl.
 
Og så spørger de hvad de skal gøre for at de kan gøre Guds gerninger. Og
så siger Jesus at Guds gerning er den, at I tror på ham, han har
udsendt. Det er noget af et krav. Skal vi virkelig tro på den
mirakelmager. Ja det skal vi altså. Men det er faktisk forkert at sige
sådan. For at gøre Guds gerning er ikke at vi skal tro men at vi tror på
ham han har udsendt. Og tro det er noget der kommer til os. Noget vi får
som gave. En gave som vi allerede har fået når vi hører kærlighedens
ord. Livets ord. Sejrens ord. Ikke vores sejr, men Jesus sejr over
døden. Men vi er i fastetiden, så vi må HOLDE UD. Jesus har ikke sejret
over døden endnu. I fastetiden må vi faste og vente på det brød der
giver evigt liv. Vi har ikke fået det evige liv når vi står midt i en
ørken. Det er da klart. Og en ørkenvandring er ikke sjov. Derfor laver
ungerne fest og ballade til fastelavn. De tager ikke sorgerne på
forskud.
 
Fasten er ligesom adventstiden. En ventetid. Og det er hele livet. Hvis
vi ikke venter noget skal ske eller komme, kan vi ikke bevæge os. Vi må
sætte os i ventesalen og vente på at toget skal komme, hvad enten det er
en ven vi venter på, eller vi venter på at toget skal komme, så vi kan
komme af sted. Og vi kan ikke komme afsted medmindre vi har et mål. Det
er det der ligger forude der er drivkraften.. Eller motivationen.
Motivation har helt sikkert noget med motor at gøre. Det er Jesus der er
motoren i vores liv. Og der skal benzin på motoren for at den kan køre.
 
Jesus siger selv at alt hvad faderen giver mig, skal komme til mig. Det
er altså Gud selv der giver Jesus benzinen. Så hvis vi tror på det Jesus
siger, så siger han: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal
ikke sulte, og den, der tror på mig skal aldrig tørste".
Og kører vi på brødmotor så er det altså ikke den almindelige mad og
drikke vi æder til daglig, der er benzinen, hvis vi har det ad H. til.
Nej det er når vi får bud om, at den specielle tankstation, som Gud og
Jesus og Helligånden er, venter på os forude, lige gyldigt hvor langt vi
er kommet ud.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. En sand treenig Gud fra nu af
og altid. Amen
 

Palle Jensen