Yderligere vejledning

I. MAILINGLISTERNE KAN ANVENDES TIL

  1. At annoncere alt, hvad der måtte være relevant af kirkelige og teologiske emner, herunder også reklamer med oplysende indhold.
  2. At diskutere kirkelige og teologiske emner historisk. Hvad skete er? Hvorfor skete det? Hvilke faktorer påvirkedede det? Hvem var med til at forme udviklingen? Alle emner indenfor dette felt er relevante, f.eks. kristendomens udvikling indenfor og udenfor den (senere) etablerede kirke, forskellige kirkesamfunds historie, liturgihistorie, biografier, almindelige menneskers kristenliv i historisk lys.
  3. At diskutere kristen teologi. Hvad troede og mente Augustin, Calvin, Grundtvig, Luther samt mange mange andre? Hvornår opstod en moderne opfattelse, og hvem formulerede den først? Hvilke bibelske og bekendelsesmæssige argumenter blev fremført som støtte for en given opfattelse? Her er kan det være nyttigt at tydeliggøre, om man refererer, vurderer, kommenterer eller lignende. Andre religioner er relevante i det omfang, de forholder sig til kristen teologi, eller kristen teologi forholder sig til dem.
  4. At diskutere praktiske og aktuelle teologiske og kirkelige emner.
  5. At diskutere personlig tro (dette falder i en vis grad uden for Teologis område).
  6. At stille spørgsmål i forbindelse med de ovennævnte formål, at søge information om emner, som er relevante til listernes formål. Selvom man ikke måtte (kunne forvente af) få svar på sit spørgsmål, har er selve spørgsmålet dog nyttig og har relevans: Dels kan den, som stiller spørgsmålet måske have gavn af at skulle formulere spørgsmålet, dels kan spørgsmålet informere andre om, hvad man interesserer sig for eller arbejder med.
  7. Man er også velkommen til at redegøre for sine synspunkter og holdninger (se dog nedenfor).


II. MAILINGLISTERNE BØR IKKE ANVENDES TIL

  1. Generel Konversation. Debatten på mailinglisterne bør holde sig indenfor emner, som de ovenfor formulerede formål omfatter. Mailinglisten 'Kirke' giver plads til den bredeste debat. Hvis man ønsker at debattere endnu bredere emner, er f.eks. news:dk.livssyn, news:dk.livssyn.teologi eller news:no.religion mere relevant.
  2. Kirkepolitiske slagsmål. Man er velkommen til at gøre rede for egne synspunkter eller spørge til andres. Ligeledes er man velkommen til at argumentere for, hvorfor man mener, at andres standpunkter er uholdbare. Hvis man fra begge (flere) sider i en debat har fremsat sine argumenter, spørgsmål og kommentarer, og der ikke længere finder nogen udvikling sted i debatten, bør man afholde sig fra yderligere at gentage sig selv. Det accepteres ikke, at man på påtrængende vis propagaganderer for sine synspunkter.
  3. Personlige angreb (Ad hominem argumenter dvs. at 'gå efter manden i stedet for bolden').


III. MAN BØR BETÆNKE

  1. Ad hominem argumenter er uacceptable.
  2. Private breve tilhører afsenderen og må ikke fremsendes til mailinglisterne (eller andre for den sags skyld) uden forfatterens tilladelse. Fortrolige eller følsomme oplysninger deri skal behandles fortroligt. Da det er vanskeligt at afgrænse, hvad der er fortroligt eller følsomt, bør man udvise stor forsigtighed i omgangen med alle oplysninger i private breve.
  3. Breve til mailinglisterne er offentligt tilgængelige på mailinglisternes arkiv.
  4. Breve til mailinglisterne tilhører afsenderen i den forstand, at afsenderen har rettighederne (copyright o.l.) til det skrevne. De kan selvfølgelig citeres og kommenteres på selve mailinglisterne. Hvis de referes til eller kommenteres uden for mailinglisternes sammenhæng, bør man betænke, at man ikke blot citerer korrekt, men at man også loyalt tager hensyn til, hvilken sammenhæng citaterne er taget fra.
  5. Man bør aktivt forsøge at forstå andres ord og handlinger på den mest positive måde.
  6. Ingen bør tro, at de fuldtud ud fra et givent brev kan kende en andens tanker. Dels kan den ene for have formuleret sig uheldigt, dels kan den anden misforstå selv velformulerede sætninger. Hvis man møder holdninger, påstande eller lignende, som man opfatter som forkerte eller upassende, bør man bede den anden forklare sig, før man spilder kræfter på at jage spøgelser.
  7. Man bør ikke citere den fulde tekst af en andens brev i sit svar. Det er generelt nok at citere selektivt. De andre på listen har jo i forvejen set hele brevet.
  8. Man bør dog citere så meget, at det er tydelig, hvad man svarer på.
  9. Man bør forsøge at udvide og forbedre sine argumenter fra brev til brev. Selv gode argumenter vinder ikke ved at blive gentaget igen og igen.