Matt 11,12 - et forslag til tolkning

["Troels Hansen" <tkmh@get2net.dk>]

Kære alle sammen!


Det lader til, at de mest spændende spørgsmål på listen er dem, ingen
svarer på. Således spurgte 
Laust Kristensen d. 13. december sidste år de kloge eksegeter om, hvad
meningen med Matt 11,12 monstro kunne være; om det var ment positivt om
Johannes, der har formået at styrke længselen efter Himmeriget, eller om
det var ment negativt, hvor de forskellige falske messiasser prøver at rane
Himmeriget. Ingen har hidtil reageret, så derfor tillader en hobbyekseget
sig hermed at fremsætte nogle beskedne overvejelser.

I Strack-Billerbeck hedder det om stedet, at også den rabbinske litteratur
kender til voldsanvendelse mod Guds rige, 'wenn auch nicht im Sinne von Mt
11,12,' uden at det dog antydes, hvad Mattæus så kan have ment. Men Rabbi
Jose ben Chanina skal omkring 270 eKr have udtalt, at Gud har besvoret
israeliterne ikke at gøre oprør mod verdensrigets åg, og verdensriget ikke
at gøre åget for tungt på israeliterne, for så ville Messias' dag komme før
den fastsatte tid. Også hos andre rabbinere findes i løbet af de næste 80
år den ide, at dagen for Messias' komme er fastsat, og skønt den kunne
fremskyndes, advarer de kraftigt imod det. Blandt dem, der skal have
forsøgt alligevel, nævnes Ben Kochba af  en vis Rabbi Huna.
Men allerede omkring 110 eKr skal den ide, at Messias' dag kunne
fremskyndes, have fandtes. Fire midler dertil nævnes i litteraturen: Bod,
lovoverholdelse, torastudium og gode gerninger. Endvidere skal Messias' dag
være som en morgen for israeliterne, men som en nat for alle andre (jvf.
også Luk 3,7-20).

Det må blive et langskud, men jeg vil fremsætte det forslag, at de, der
stormer Himmeriget, ikke blot er nogle, der - passivt - længes efter det,
men - aktivt - fremskynder dets komme. Og når Himmeriget kommer nær, gælder
det om at være en israelit i morgenen og ikke en anden i natten (Matt 3,
7b-8a), hvad der igen får Himmeriget til at komme nærmere. (Himmeriget er i
øvrigt ikke noget, der kan ranes.) Johannes Døberens omvendelsesråb (Matt
3,2) ser ud, som var det begrundet i Himmerigets nærhed, men det kan altså
også forstås sådan, at det er det, den retfærdige må sige, når
vekselvirkningen mellem storm og stadig større nærhed allerede er i gang.
Den vekselvirkning ender med Messias' dag. Men da Messias' dag er Messias'
dag, uanset om den er fremkaldt af Johannes & co. eller af en hoben falske
messias'er, er det ikke til at sige og sådan set ikke vigtigt, om Jesus i
Matt 11,12 hentyder til den ene eller den anden slags af dens frembringere.
Det vigtige i sammenhængen er, at det er slut med forudsigelserne og at
Johannes Døberen er Elias, og at den, der har øren at høre med, deraf må
drage den slutning, at så er Jesus - skønt frådsende og drikkende - den
ventede Messias.

Det var bare lige det, jeg ville sige.


Troels Hansen
tkmh@get2net.dk