om prædiken

[sks@post-boks.dk (Stefan K. Soendergaard)]

Jeg faldt over dette  (Fra 'Det at prædike', artikel af Ole Brehm Jensen
som indledning til en række tekstvejledninger (prædikenvejledninger),
Præsteforeningens Blad 19, 14. maj 1999). 

"Hele Det Nye Testamente er prædiken og ikke andet end prædiken. Dvs. at
alt skal læses og forstås - høres - som prædiken.
  Man har gjort meget ud af at genrebestemme de forskellige evangeliske
tekster. Man har gjort meget ud af at skelne mellem Johannes og
synoptikerne. Man har gjort meget ud af at skelne mellem evangelisternes
kristusforkyndelse og Jesu egen forkyndelse. Man har gjort meget ud af at
skelne mellem øgte Jesus-ord og menighedsteologi - osv. - osv. Det har
altsammen sin berettigelse, og det har vi alle lært meget af. Det skal blot
ikke overskygge dette, at det hele er prædiken. Overalt i evangelierne er
det evangelisten, der fører ordet. Det er evangelisten, der prædiker, også
dér hvor ordene er lagt Jesus i munden. det betyder, at vi altid står
_foran_ prædikenen, _foran_ Ordet, og der findes ingen vej bag om Ordet til
sagen selv - eller for den sags skyld - til manden selv. Rækker vi om bag
Ordet, forsvinder manden.
  Jamen hvorfor prædiker evangelisten? - Det gør han naturligvis, fordi han
selv har _hørt_, og det hørte har ramt ham, således at han nødvendigvis må
bringe videre, hvad han har hørt. Fortsætter vi denne tankegang baglæns, så
havner vi med nødvendigvis på et tidspunkt ved manden selv, skulle man
mene, men det holder ikke uden videre stik. Alle de evangeliske beretninger
er skrevet efter Jesu Død og opstandelse. Det vil sige, at alle de
evangeliske beretninger er skrevet med udgangspunkt i - og i lyset af -
Jesu død og opstandelse. Slutningen på historien er forudsat allerede inden
den første linie skrives. Kristusforkyndelsen er forudsat allerede inden
den første linie skrives. Derfor kan den allerførste linie i det ældste
evangelium lyde - som en slags overskrift eller fortegn. Dette er
evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn. Og trænge bag ved denne prædiken
lader sig ikke gøre. Aætså: Vi har kun prædikenen at holde os til. Derfor
er kristendom prædiken. Fra først til sidst prædiken og ikke andet ind
prædiken."

For meget fortælling og for lidt historie/virkelighed? Nogen kommentarer?

Stefan Klit Søndergaard, cand. theol.