forsideTeologi
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks


-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: sune auken <sunea@yahoo.com>
Til: teologi-list@post-boks.dk <teologi-list@post-boks.dk>
Dato: 15. juni 1999 23:18
Emne: Re: Bønnebrev 15.6.99 - 15.7.99 fra Jan Áki Andreasen


Kære evangelist Jan Áki Andreasen

Da du nu på en videnskabelig og derfor ikke i udgangspunktet
konfessionel teologisk postliste beder om bøn for dine møder 

Når listen vil være videnskabelig, hører det med at nævne, at bøn i kristen forstand næppe kan fremme den ene eller den anden kirkelige fraktion, udfra hvilken fraktion, der bedes for.
Kristen bøn er under fortegnet "ikke min men din vilje ske".
Når i beder, beder vi i sidste instans om, at Guds vilje må ske - også når det er kirkelige forhold eller evangelisationsrejser, det drejer sig om.  Det vil sige, at bønnen fremmer Gudsrigets sag som sådan - og altså udmærket kan hæmme eller ændre den sag, der bedes for - imod den bedendes vilje eller imod dens vilje, der bedes for.
Og det skal vi være taknemlige for.  For det betyder, at vi trygt kan bede, "for vores himmelske far ved (bedre end vi selv), hvad vi har brug for".  Og det betyder, at vi trygt kan bede om andres forbøn - uanset disses kirkelige observans - for bønhørelsen er Guds sag.

Gud er jo ikke et observa-institut, som giver fremgang til de kirkelige retninger, der bedes mest for.  Gud giver fremgang i kirken, når og hvor han vil.  Forbøn - når det drejer sig om det kirkelige liv - påvirker ikke primært Guds vilje;  men gør os modtagelige for Guds vilje.  Denne "gøren os modtagelige for Guds vilje" eller udgydelse af Guds Ånd over os er bønhørelse par exellance; jvf. Lukas 11,13.

Med venlig hilsen - og god rejse på færøerne

Finn Feilan


Svar:
  Sv: Bønnebrev 15.6.99 - 15.7.99 fra Jan Áki Andreasen, Jan Áki Andreasen

forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks | top