Re: Spørgsmål_fra_specialestuderende

["Knud W. Skov" <sba-dk@post3.tele.dk>]

Sisse Grøn wrote:
> 
> Kære alle
> 
> Vi er nye på listen og vil gerne præsentere os. Vi hedder Tomas
> Henriksen og Sisse Grøn og er igang med at skrive speciale ved
> institut for europæisk etnologi på k.u.. Det er i denne forbindelse at
> vi har tilmeldt os denne liste.
> 
> Vi skriver om præster som tjenestemænd. Altså nærmere forstået om
> indholdet af præstens arbejde; er det et kald, en
> tjenestemandsansættelse med tilhørende loyalitet overfor staten eller
> et lønarbejde?
> 
> Vi har tilmeldt os denne liste for at få indblik i hvilke diskussioner
> der føres præster imellem. Hvis I synes at dette emne kunne være
> interessant at debattere hører vi meget gerne fra jer. Vi har lavet
> nogle spørgsmål I kan tage udgangspunkt i, men I behøver ikke at
> besvare dem alle, eller at holde jer til dem.
> 
> På forhånd tak
> 
> Tomas Henriksen og Sisse Grøn.
> 
> SPØRGESKEMA TIL INTERESSEREDE :
> 
> 1. Hvilket tilhørsforhold har du til staten gennem din ansættelse?

Pt. ikke ansat i præsteembede - men som cand. teol. i andet offentligt og kirkeligt job. Staten er min 
arbejdsgiver.

> 
> 2. Adskiller det sig fra det tilhørsforhold du har til staten som
> borger i øvrigt ?
> 

Ja - da det er i forhold til dem, mine løn- og ansættelsesforhold skal forhandles.

> 3. Hvilket tilhørsforhold har du til kirken gennem din ansættelse?
>
> 4. Er kirken vigtig for dig som troende (hvis du er troende)?

Meget vigtig - ja, jeg er troende og finder det direkte usmageligt om nogen er villige til at gå ind i et 
præsteansættelsesforhold og ikke er villige til - ikke bare at anerkende det historiske element - at anerkende 
det trosnormerende element i kirkens bekendelsesgrundlag.

> 
> 5. Kan der forekomme situationer hvor de forskellige tilhørsforhold
> kommer i konflikt, såvel på et personligt plan som på et mere
> "administrativt"?
> 
> 6. Har kirken som institution betragtet måttet gå på kompromis i sit
> tætte tilhørsforhold til den danske stat? Har staten måttet gå på
> kompromis m.h.t. dens ønsker af en kirke, i dette samarbejde?
> 

Klart - i demokratiseringens navn - i folkereligiøsitetens navn (ved at den som stats- og folkekirke får sine 
praktiske retningslinier dikteret af en ikke-kirkelig instans. F.eks. er det nærmest umuligt at bede en præst, 
der i sin forkyndelse eller sin levevis modsiger helt grundlæggende troselementer i den lutherske tro, om at 
forlade sit embede - for hvad med tjenestemandspensionen og hele det ansættelsesretslige hurlumhej?) - i 
lønpolitikkens navn ( da en kirke i nytestamentligt perspektiv klart rummer langt flere variationsmuligheder 
for hvem og hvor mange, der står som ledere/præster end en tjenestemandsansættende kirkestat).

> 7. Kan du forestille dig kirken 100% løsrevet fra staten? (i Danmark)
> Jo før - jo bedre

> 8. Med henblik på dit egentlige virke som præst, lægger det da bånd på
> udførelsen af dit embede at du har tjenestemandsstatus? Hvis ja, i
> hvilke tilfælde?
> 
> 9. Er du underlagt særlige regler fra kirkelig side m.h.t. hvad du må
> og ikke må sige?

Ikke i min nuværende ansættelse, men prøv blot at tage de seneste to sager omkring Emdrup kirke og biskoppens 
og provstens rolle i de sager. Der blev der klart lagt regler frem for, hvad en præst måtte og ikke måtte i en 
tjenestemandsstilling. F.eks. den sidste sag - om Claus Grønbæk - han ønskede ikke at vie fraskilte. Selv om 
alt andet var i orden - og det er en lovfæstet ret i folkekirken at man har ret til at sige nej til at vie 
fraskilte - pålagde biskoppen ham, at såfremt han skulle beklæde et sygehuspræsteembede, så skulle han være 
villig til at vie alle, der ønskede det. Som om folk kan gå hen at dø hurtigere fordi de ligger på sygehuset - 
end hvis de står derhjemme i stuen. Ingen kender jo sin dødstime - hverken patienten eller den stærke raske 
mand.

mvh Knud W. Skov (Cand.Theol/redaktør af TEL), 29,B 1. Hedemoellevej, DK - 8850  Bjerringbro
The Danish Society for Biblical Archaeology (http://home3.inet.tele.dk/sba-dk)