Teologi
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks
|
Teologi
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks |
Århus, d. 29. april, 2003 Kære alle sammen! Det der med døden er jo stadig svært for mig, og nu er der noget, jeg lige bliver nødt til at spørge jer om. Den også døde og derfor fhv. hospitalspræst på Diakonissestiftelsen, Harald Steffensen, fortalt en gang mig og dem, jeg den gang var diaikoniårsdeltager sammen med, at han ikke var helt sikker på, om han ikke nok havde haft en død til alters. Med min erfaring med lig fra mine alt for mange år som nathjemmehjælper synes det mig lidt svært at se, at han skulle have kunnet være i tvivl, men lad det nu være. Men ikke bare nadveren, men også dåben rejser det problem. Jeg læste en historie for snart 25 år siden om en præst i det nordsvenske, der en nat blev kaldt ud til et ægtepar, hvor hvert fald konen var finsk. Der var et barn, der skulle døbes i en fart. Da præsten ankommer, er barnet dødt, men da moderen er overbevist om, at barnet vil komme i Helvede, hvis ikke det døbes, bliver præsten jo nødt til at gøre et eller andet. Han gør så det, at han kommer vand på barnets hoved tre gange, mens han siger: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jorden skal du igen opstå!" Parret taler heldigvis ikke svensk så godt, at de forstår, hvad der foregår, men bliver rolige, da de nu er overbeviste om, at barnet er døbt og derfor ikke kommer i Helvede. Men ikke nok med det. Også vielser kan vel være problematiske. Min mor har en fætter - og har ham måske ikke længere - der skal giftes i en fart med sin samlever gennem mange år, fordi han har kræft i den ene lunge og i leveren, og lægerne har sagt til samleveren, at de nok ikke skal vente alt for mange TIMER med at få det bryllup holdt. Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at foregå, eller hvordan det måske allerede er foregået - hvis det altså er foregået - så også vielser kan altså komme til at foregå i grænselandet mellem liv og død. Jeg mener, at der er en eller anden god, dogmatisk grund til, at man ikke døber døde børn. Men er der nogen grund til, at man ikke skulle tage nogen til alters, der måske allerede har udåndet? Der er sikkert også en juridisk grund til, at en kommende ægtefælle skal være så levende, at man kan høre ham eller hende sige 'ja', men jeg kan sagtens forestille mig, at en præst, der ikke er tvivl om, at dette ægteskab er den døende eller måske allerede dødes ønske, vil forrette vielsen og udfylde alle de nødvendige papirer, selvom døden måske allerede er indtrådt inden ja'et. Jeg er klar over, at der er forskel på, hvad man må, og hvad, man måske gør alligevel. Men hvad må man, og hvad må man ikke i disse tre tilfælde, dåb, altergang og vielse? Det vil jeg frygteligt gerne vide! Så hvis du kan hjælpe mig med svaret på bare ét af disse tre spørgsmål, så skynd dig at skrive! Venlig hilsen Troels Hansen tkmh@get2net.dk