forsideTeologi
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks

Kære Troels

Den kristne kirke har altid troet og bekendt, at det er Gud, der er
årsag til, at himlen og jorden og vi mennesker er til. Og Gud kan ikke
"filosoferes" væk, uanset om man hedder Austin, Bultmann eller Hansen,
uden at kristendom og teologi også er "filosoferet" væk. Det ulykkelige
er blot, at så mange tror, at disse filosoffer virkelig forholder sig
til virkeligheden.

Nej. Definitioner af den art, Austin (og du) stiller op med, er blot
skalkeskjul for en fundamental afvisning af alt, hvad Skriften og alle
kristne bekendelser lærer. Det kan man jo gøre, men hold dog op med at
kalde det for teologi eller kristendom. Det er filosofi, der ikke for
fem flade ører respekterer, der virkelighedsforståelse, som Bibelen har.
Uanset hvor rigtigt, det kan se ud, når man snakker om ænder.

Jeg orker ikke engang at påvise, at sådanne filosofi er i strid med
Skriften og den kristelige teologi, for man skal være ualmindeligt blind
for ikke at kunne se, at Skriften fra første færd til allersidste side
præsenterer et helt anderledes billede af Gud, Kristus, mennesker og
verden.

Nu er jeg ikke så filosofisk klog, for ellers kunne jeg sikkert
gennemskue, at Austin i det citerede snyder og laver nogle ugyldige
spring i argumentationen. Men mon ikke der er nogle klogere her på
listen, der kan se det og forklare det for os?

Med venlig hilsen

Georg S. Adamsen



> -----Original Message-----
> From: Troels Hansen [mailto:tkmh@get2net.dk]
> Sent: Thursday, June 05, 2003 12:46 PM
> To: teologilisten
> Subject: Om det virkelige og dets virken/Høgsbro
> Importance: Low
>
>
> Århus, d. 4. juni 2003
>
>
>
> Kære alle - men særligt Annemette Høgsbro!
>
>
> Nå, så jeg spænder ordene hårdt, hva'? Lad os se på det. Jeg
> vil gerne have lov at tage din mail bagfra. Du spørger: "Og
> sådan af ren nysgerrighed: Sprogligt og filosofisk
> anskuet -- hvordan kan noget, der ikke er virkeligt, virke?"
> Det er et af de ældste filosofiske problemer, du rører ved.
> Den, der har rørt bedst, er efter min mening J.L. Austin,
> der skriver:
>
>
> 2. Next, 'real' is what we may call a trouser word. It is
> usually thought, and I dare say usually rightly thought,
> that what one might call the affirmative use of a term is
> basic,  that to understand 'x', we need to know what it is
> to be x, or to be an x, not to be an x. But with 'real'
> [...] it is the negative use that wears the trousers. That
> is, a definite sense attaches to the assertion that
> something is real, a real such-and-such, only in the light
> of a specific way in which it might be, or might have been,
> not real. 'A real duck' differs from the simple 'a duck'
> only in that it is used to exclude various ways of being not
> a real duck  but a dummy, a toy, a picture, a decoy, &c.;
> and moreover I don't know just how to take the assertion
> that it's a real duck unless I know just what, on that
> particular occasion, the speaker has it in mind to exclude.
> This, of course, is why the attempt to find a characteristic
> common to all things that are or could be called 'real'is
> doomed to failure; the function af 'real' is not to
> contribute positively to the characterisation of anything,
> but to exclude various ways of being not real and these ways
> are both numerous for particular kinds of things, and liable
> to be quite different for things of different kinds. It is
> this identity of general function combined with immense
> diversity in specific applications which gives to the word
> 'real' the, at first sight, baffling feature of having
> neither one single 'meaning', nor yet ambiguity, a number of
> different meanings.
>
> Austin, J.L.: "Sense and Sensibilia", Oxford 1962, p. 70.
>
>
> Og lad mig pege på C.G. Jung, der skal have sagt noget i
> retningen af, at virkeligheden er det, der virker. (Jeg ved
> ikke, hvor det citat kommer fra, og hvis nogen kan oplyse
> mig om det, vil jeg være meget taknemmelig.) I lyset af,
> hvad Austin har skrevet, må Jung forstås således, at det,
> der virker, bare ved at virke har udelukket enhver mulighed
> for at være uvirkeligt, og sådan må det være udelukket, at
> noget som helst, der ikke er virkeligt, kan virke, og
> omvendt at noget, der virker også må være virkeligt, for nu
> at
> svare på dit spørgsmål. Og defor må jeg, når jeg hævder, at
> Gud virker, selvfølgelig også hævde, at Han på en eller
> anden måde
> er virkelig.
>
> Men det er altså noget andet, man hævder, hvis man siger, at
> Gud existerer. Hvis man vover at hævde, at 'existerer' med
> Gud som subjekt betyder det samme, som hvis man fx lader min
> computer være subjekt og altså siger: "Min computer
> existerer", har man alvorlige problemer.For Gud står over
> alle denne verdens ting, - og Han er selvfølgelig ikke
> imaginær, hvad vi to er enige om, selvom der nok vil være en
> to-tre milliarder mennesker, der ikke ville være enige med
> os.  Når man siger, at man tror på Gud, må man vel også
> sige, at Han på en eller anden særligt 'hævet' måde
> existerer. Og når fx politiet finder et lig, lader man det
> undersøge for at finde ud af, om der evt. skulle foreligge
> en forbrydelse. Og mener politiet det, går det i gang med at
> finde en morder. Et lig, som tydeligvis er liget af en, der
> er blevet myrdet, er tilstrækkeligt bevis for en morders
> existens. Men alle forsøg på at bevise Guds existens ud fra
> verdens existens er jo slået fejl. Heller ikke Anselm af
> Canterbury har klaret det. Også derfor finder jeg det
> klogest at sige, at 'existens' altså er noget andet, når vi
> har med Gud at gøre.
>
>
> Sådan lige til en start og med venlig hilsen
> Troels Hansen
> tkmh@get2net.dk
>
>



Referencer:
  Om det virkelige og dets virken/Høgsbro, Troels Hansen

forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks | top