DEN LILLE TIDEBOG

- dagens tidebønner tilrettelagt af Mogens Bering, Bent Frederiksen, Stefan Søndergaard og Per Aagaard Selskabet Dansk Tidegærd, 1997

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg er glad for at sidde med dette hæfte foran mig, fordi jeg tror, det er noget for mig! Samtidig rum-mer dette hæfte noget, jeg er totalt fremmed overfor. Det er nyt landområde. Nye manerer? En ny måde - som menneske/kirkemusiker - at være til på? Eller blot en hobby. Ja, hvad har vi? Ingen kender dagen, før solen er gået ned - og hanen har galet mindst tre gange. Vel, det kan godt være, at f.eks. sådan noget som "Fadervor" både kan opfattes som vores remse-bøn og samtidig være det "hegn", som så at sige alle de frie bønner gror op indenfor. "Fadervor" som en slags generalnævner, alle andre tænkelige bønner kan gå op i. Det kan også godt være, at det med faste tider for bøn er en god praktisk foranstaltning. Om det så er starten på en ny dag man vælger at være stille ved, midtvejs på dagen, hvor man måske trænger til at være sig selv, eller måske det er enden på dagen med tanke for familie, venner og bekendte. Eller noget helt syvende. Uanset hvad: Den grundliggende forudindtagethed til tidebøn kan næppe lide under et møde med den nye forudsætningsløse med interesse for sagen. Fordi primært det sungne ord også formår at skabe, hvad det nævner i et fællesskab af syngende. Synge-bøn nytter. Men lad mig nu stille nogle spørgsmål, som jeg selv forsøger at besvare.

For det første: Hvad er tidebøn for noget? Navnet siger, at det er en bøn, som foregår på bestemte tider. Altså slet ikke en spontan bøn, der så at sige bryder ud, når hjertets trang kræver det. Men tidebøn er en velordnet bøn, der med regelmæssige mellemrum forrettes. En slags kristen pligt. En interesse. En tjeneste i kirken. Begge slags bøn - den spontane og den ordnede - har altid gået hånd i hånd i Guds folk og i kirkens historie. I Gammel Testamente møder man således begge slags bøn. Salmernes bog var måske nok ikke i det gamle Israel just en tidebog, som den senere hen blev det så meget i den kristne kirke. Men alligevel må man sige, at dens bønner var ret faste bønner. Bestemt til en god anvendelse i templet f.eks. ved fester eller mindre hellige handlinger. Navnlig takofre. Ved siden af denne ordnede form for bøn, som Salmernes Bog rummer, finder vi også i Gammel Testamente i lige så høj grad den frie, mere eller mindre improviserede bøn. F.eks. kan det nævnes, at Abrahams træl bad en bøn, før han skulle drage afsted for at finde en hustru til Isak. Eller man kan nævne Jakobs bøn, da han skal møde sin bror Esau. For slet ikke at tale om Samsons bøn, da han styrter Dagonstemplet i grus. Og endelig Davids bøn for hans og Batsebas døende barn. Går vi til Ny Testamente ses også begge slags bøn. Et eksempel på fri bøn i Ny Testamente er Jesu bøn ved Lazarus-graven (Joh. 11:41-42) eller Stefans bøn, da han bliver stenet ihjel (Ap.Gern. 7:59-60). Også Jesu tale om bøn i Bjergprædikenen (Matt. 7:7-11 samt Luk. 11:5-12) peger i retning af spontan bøn.

Men tidegærd. Hvad er så det for noget? Selve ordet tidegærd er den ældgamle betegnelse for den "publicerede" samling korte andagter til brug på bestemte tider af døgnet, som i mange hundrede år har været flittigt anvendt i kirker og klostre verden over, men som i Danmark i vore dage er ukendte for mange. Disse tidebønner er i deres opbygning fast formulerede bønner, eller Bibelen, kan man sige, anvendt som bøn. En tidebøn kan naturligvis bruges som den enkeltes personlige og lønkammeragtige andagt, eller den kan anvendes åbent som læst eller sunget andagt i større eller mindre forsamlinger. Ligesom "Fadervor" kan en tidebøn messes af én eller flere. Nu blev historisk set tidebønnerne dog ikke, selvom man ofte kan tro det, afskaffet ved reformationen, men de gled først flere hundrede år senere lidt efter lidt af brug i den danske kirke. Men med den stigende opmærksomhed for en fornyelse af gudstjeneste- og andagtsformer, som er vokset langsomt men sikkert frem i de senere år, er der blandt kendere og interesserede gjort en ny indsats for en genopdagelse af de både åndeligt/mentale såvel som historiske og kirkemusikalske værdier, der faktisk ligger og venter os i den oldkirkelige tidebøn og den gregorianske sang. Selskabet Dansk Tidegærd, der er stiftet i 1965 - (den 8. juni ifølge vedtægternes § 1) - af en kreds af præster og kirkemusikere, har til formål netop at virke for udbredelsen af kendskabet til tidebønnen og den gregorianske sang på dansk og anvendelsen af den. Noget, som Selskabet Dansk Tidegærd stadig hvert år søger virkeliggjort gennem kurser, konventer, studiedage og udgivelser. Organistbladets aktivitets kalender vidner f.eks. jævnthen om noget sådant.

Og nu til sagen - for det tredje: Hvad er "Den lille tidebog"? Hvad vil denne udgivelse have med danske kirkemusikere at bestille? Allerførst er nærværende udgivelse en lille 'stor" sag på 46 A5-sider til billige penge (i kommission hos Aarhus Musik til kr.22 pr. stk.), også hvis man vil anskaffe den i et større rabatdygtigt antal eksemplarer. Den er ment som en handy udgave af det væsentligste stof fra samlingen Det danske Antifonale I-II, der er et par store byggeklodser til bøger, som man ikke kan byde drenge og piger i 10-års alderen at stå med. Min 1977-udgave har henholdsvis 314 og 754 sider! Den lille Tidebog afløser den tidligere og nu forlængst udsolgte Ungdommens Tidebog, og den skulle være lige sagen for nybegyndere og øvede i enhver slags ungdom. Skønt tunge i kilovægt, så i positiv forstand en tungtvejende slags "levende stene" immervæk. Eneste nulevende persongenganger i udgiverkollegiet fra dengang til idag er teolog Per Aagaard. Et sidespring. Men i den lille tidebog her: Der er praktiske anvisninger let begribelige tegnforklaringer forslag til variationsmuligheder og litteraturliste, indledning og forord. Der er en kort morgenbøn med gregoriansk melodi til indgang, hymne, tekstlæsning, responsorium, velsignelse og bønner. På samme måde følger en kort aftenbøn. Herpå ligeledes fem sider med Laudes (morgensang), tre sider med Sekst (tolvsang). Vesper (aftensang) er et afsnit på fire og endelig Completorium (aftenbøn) på fem sider. I tillæg får vi nogle eksempler på veksellæste bønner, bibelske salmer hymner, og et forfatterregister til hymner. Med adskilligt, hvor gregoriansk sang er foreskrevet, er samtidig smidigt angivet, hvilke DDS/DDK-numre, som kunne danne alternativ. Navne som K. L. Aastrup, Harald vilstrup og M. B. Landstad finder man typisk i hymnernes forfatterregister.

Hæftet kan bruges i kirken ved anderledes gudstjenester. For år tilbage havde man i Ikast kirke, hvor jeg er ansat, en akkompagnement-fri søndag, dvs. en pinsegudstjeneste i anledning af kirkens 800 års jubilæum, der var sammensat af de væsentlige led fra de gudstjenesteordninger der tilsammen udgør kirkens tradition gennem de 800 år. Præst, organist, kor og menighed sang og læste sig gennem en hel gudstjeneste. Salmeintonation af kirkekor, præsten messede til menighedens hjælp både salutationen, indledningen til evangelielæsningen og den aronitiske velsignelse. Inspirationen var dengang fra Dansk Tidebog "Det danske Tidegærd", 1971 (iøvrigt vil jeg til liturgisk gudstjeneste- og prædiken-inspiration både generelt og i så henseende henvise til: Erik B. Præstholm "Hold blus på lampen - tændstikker fra kirke og præstegård" Ikast Menighedsråd 1985). Slet ingen instrumenter. Nok lidt fremmedartet for folk. Men slet ingen mennesker som følte, at der manglede noget. Således også - kan jeg forestille mig - i et hjem med klaver, hvor klaveret slet ikke behøver at kunne spille. Man ser det for sig: Hvad mere kan man alvorligt talt ønske sig end et 3-2-1-sofaarrangement med gruppe 2 til højre, svargruppe 3 til venstre og forsanger 1 i stolen midtfor, klædt på til skindet med enten absolut gehør, teske til ud på aftenen, og evt. en troværdig stemmegaffel, - måske et par ekstra decibel af personlig frimodighed? Og sidst men ikke mindst nogle bekendte, som vil det samme som én selv. Hvor dette teselskab så end måtte findes. Men spørger man direkte: Hvorfor skal vi egentlig dyrke tidebøn idag? Dertil har den nu afdøde Århus-dogmatikprofessor dr. theol. Regin Prenter - han var glad for Thomas Laubs kirkemusikalske ideer - ved et tidesangskonvent i Løgumkloster i 1964 - svaret dette stadig ikke uaktuelle for den kirkelige tonestand landet over - han siger: "Fordi vi som dem, der har fået de troendes præstetjeneste betroet, i forening med vor himmelske ypperstepræst, trænger til en oplæring og opøvelse i den præstelige forbøn for verden og menneskene, som vi - ganske som fædrene - ikke kan finde bedre hjælp til end den, vi modtager i tidebønnens salmesang og salmelæsning" (citeret fra Regin Prenter: "Bibelsk Fællesbøn", Frimodts Forlag). Derfor tidebøn. vi er altså mere kaldede til sang-bønnetjeneste end tedrikning for de få udvalgte. Med et Viderø-citat lægger jeg nu DEN LILLE TIDEBOG - og ikke Det danske Antifonale - som han siger det ". . i hænderne på den syngende menighed og håber at det må blive til gavn og glæde og Den Højeste til ære". Ærlig talt: Denne nye tidebog mener jeg har gjort sig fortjent til at ramme plet ude blandt den del af vor bredere og mere eller mindre sofistikerede, kirkemusikalske offentlighed, der ikke i forvejen er kendt med tidebøn. Der snakkes om salmefornyelse, og mangt et tiltag er en blandet landhandel. Men her: En dyb indånding med brød til - og man kan roligt også betragte nærværende udgivelse som en klippefast, gennem-seriøs røst blandt mange diffuse, i lyset af det forberedende arbejde med en ny salmebog. Råder man som organist og præst kun over begrænsede udfoldelsesmuligheder kan tidebogen i virkeligheden blive en velsignelse. Såvidt vides er der nære fremtidspianer omkring indspilning af Den lille Tidebog på CD - at forstå som supplement til tidebogshæftet. CD-interesserede for dette initiativ kan derfor med fordel henvende sig til organist Bent Frederiksen, Århus, hvis kirkekor - Vor Frue Kirkes Kantori med Bent Frederiksen som dirigent - skal indsynge denne enstemmige, gregorianske musik på dansk. Nu skal det så vise sig, om dette Århus-kantori i så henseende bliver et ligeså verdsligt plade-tophit, som en gregoriansk CD-indspilning blev det med de efter sigende meget velsyngende munke fra klosteret i Silo. - Ak ja: Tænk hvis en gregoriansk CD havner i top på en verdslig hitliste, måske fordi en bred befolkning tørster efter mening med livet!

Per Nedergaard Hansen

Se også anmeldelsen i Præsteforeningens Blad.