forsideKirke
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks

Jeg vil godt tage tråden lidt op fra tidligere kommentarer om kirkens
engagement i det sociale arbejde.
Det er jo ellers noget man ser meget ude i verden - måske også hvor du
huserer, Dr. Schmutzler?
I påsken var jeg i Rumænien på en humanitærrejse og besøgte på hjemvejen en
ortodoks præst, Father John, midt i Bukarest. Hans 'menighed' var en halvt
hundrede børn og unge, der levede i rendestenen og under interimistiske
sejldugstag.
Father John gik her rundt midt mellem disse 'udskud' og snakkede med dem,
fik nogle af dem med hjem til centret og 'fedet' lidt op. Fysisk og
åndeligt.
Den ortodokse kirke så dette arbejde som så vigtigt, at de ville bruge en
præstestilling på det?
Et spændende tiltag, som i hvert fald inspirerede mig meget. Godt nok har vi
i DK ikke 'rendetensbørn', men vi har så mange andre 'udskud' i vore byer.
Mon ikke det var her, Jesus ville have haft travlt hvis han havde været
blandt os?
Andre områder:
Der er mange steder mangel på velegnede ældreboliger og plejehjem. Var det
en opgave for kirken?
Børnepasning er et stort problem for de fleste kommuner. Andre steder i
verden har man menighedsbørnehaver, som kirken står bag.
Jeg tror vi skal mere ud af vore store massive kirkehuse og blande os i
verden, der er lige uden for vores dør.

Hilsen
Vagn Hougaard Sørensen
vhs@post8.tele.dk.dk
http://home8.inet.tele.dk/vhs

'Der er ingen udvikling i kun at ville det mulige.
Det er i forsøget på at gøre det umulige, at grænsen for det mulige udvides'









forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks | top