forsideTeologi
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks

Århus, d, 3. maj, 2003



Kære alle - men særligt Georg S. Adamsen!


Hermed nogle svar - i en lidt rodet rækkeføle: Jeg har præsenteret min
LOGIKOS-ide her på listen, i fakultetsbladet "Debat", ien lille arikel
sidste år i præsteforeningens blad og så på B-Greek-listen, som man
kan tilmelde sig på http://lists.ibiblio.org/mailman/listinfo/b-greek.
Dér er dem blevet kritiseret for at være semantisk uholdbar af en vis
Iver Larsen, som med al respekt i øvrigt ikke desto mindre havde
forstået den, hvad der må gøre hans indvending mindre vægtig. Jeg er
også i færd med at skrive om den til Sigfred Pedersen, min gamle
NT-lærer, som vil fordrive lidt af sin tid som emeritus med at begå en
romerbrevskommentar.

Dernæst: Der er ikke nogen klar parallel mellem Rom 12,1 og Jos 22,27.
Forbindelsen kommer alligevel i stand på følgende måde: Det er klart
af Pauli brug af ordet "DIAQHKH", at han læste GT i
Septuginta-versionen og ikke på hebraisk. Jøder ville jo ellers ikke
havde brug for arveregler, fordi de ellers er fastlagte Num 27,8ff.
Føst gennem helleniserngen lærer jøderne andre regler at kende og
transkriberer endda det græskre ord, "DIAQHKH", som vist af
Stach-Billerbeck. Når Paulus altså bruger Septuaginta, er det rimeligt
at spørge, hvor deri man ellers kan finde ordene "QUSIA" og "LATREIA"
inden for lad os sige tre vers. Det klarer BibleWorks let for os: Det
er sjældent, faktisk kun i omtalen af den første jødiske påske, Ex
12,25f, i historien om det transjordanske alter, Jos 22,27, i det vist
nok irrelevante, apokryfe sted, 1Mak 1,43, of så i Rom 12,1.
Ihukommende rivaliseringen mellem Paulus og Peter er det let at få den
ide, at den drejede sig om at være en LOGIKOS Moses for de nye
kristnes af jødisk oprindelse, en kamp, Paulus tabte, hvorefter han
slog sig til tåls med at være en LOGIKOS Pinehas for de nye kristne af
hedensk oprindelse. De havde jo netop billedligt talt opført et nyt
alter på den anden side af Jordan.

Jeg har ingen anelse om, hvordan man skal oversætte "LOGIKOS". Ideen
er, at hvis a forholder sig til b som c forholder sig til d, så er d
c's LOGIKOS b. Et eksempel: Hvis hyrden, a, forholder sig til fårene,
b, som Kristus, c, forholder sig til menigheden, d,  så er menigheden,
d, Kristi, c's, LOGIKOS b eller Hans LOGIKOS får. Der er mig bekendt
intet dansk, intet engelsk og intet tysk ord, der opfører sig på denne
måde, og derfor ingen oplagte kandidater til et enkelt ord, der kan
oversætte "LOGIKOS". Det kan godt være, at man skal være matematisk
anlagt for at se det indlysende i denne min udredning. Jeg har ingen
anelse om, hvad Bauer-Aland eller BDAG - som jeg dårligt nok ved, hvad
er - vil mene om ideen. Jeg har konsulteret Moulton and Milligan: "The
Vocabulay of the NT", og deri fundet en henvisning til
Pelagia-legenden. Pelagia var en hyrdinde, som traf en biskop en dag,
og som på hendes spørgsmål om, hvad han var for en fyr, svarede, at
han var hyrde for Kristi får. Da Pelagia ikke helt forstod meningen,
svarede han, at han var hyrde for Kristi LOGIKOS får, altså
menigheden. Jeg har ikke fået oversat deres øvrige eksempler. Men jeg
vil dog tilføje, at det "LOGIKH QUSIA", den takkebøn, som de fattige
må frembringe i stedet for et offerdyr, også passer i mønsteret, for
hvad de rige gør med deres til lejligheden indkøbte offerdyr, må de
fattige gøre med deres bønner, hvorfor de kan kaldes deres LOGIKH
QUSIA. Jeg er altså sikker på, at "ordets rene mælk" fra 1Pet 2,2 og
"åndelige gudstjeneste" fra Rom 12,1 i bedste fald er noget fromt
sludder. Det, de udvalgte i 1Pet 2,2 skal stræbe efter som pattebørn
efter ren mælk, er den levende sten, altså Kristus, og det, romerne
skal gøre ved deres legemer er at frembringe dem på deres
transjordanske alter som et offer, som israeliterne frembragte deres
offerdyr på alteret i Jerusalem. Ordet "LATREIA" forekommer i Rom.
ellers kun Rom 9,4, så når a derfor er israeliterne, b deres guds-
eller tempeltjeneste, c er romerne, og det at frembringe deres legemer
som offer er d, så passer pengene. Og når pattebørnene er a, den rene
mælk, de higer efter, er b, de udvalgte, Peter skriver til, er c, og
den levende sten er d, så passer pengene også 1Pet 2,2.

Jeg har på fornemmelsen, at jeg nu bare gentager mig selv, så jeg vil
holde inde nu. Jeg håber, at du fik svar på alle dine spørgsmål.


Venlig hilsen
Troels Hansen
tkmh@get2net.dk




Referencer:
  RE: Mere om de åndelige gudstjenester, Georg S. Adamsen

forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks | top