RE: Mere om de åndelige gudstjenester

["Georg S. Adamsen" <georg@familien-adamsen.dk>]

Kære Troels

Jeg har med stor interesse læst din mail om LOGIKOS i Rom 12,1.

Jeg har et par spørgsmål: Hvordan er den præcise parallel mellem Jos
22,27 og Rom 12,1? Jeg ved ikke, om jeg helt klarer at se det.

For det andet, hvordan mener du, vi præcist skal oversætte LOGIKOS, og
hvordan forholder det sig evt. til de oplysninger, der er om ordets brug
i Bauer-Aland 6. eller BDAG?

Har du i øvrigt skrevet mere eller har du planer om evt. at skrive en
lille artikel om det på et tidspunkt?

Med venlig hilsen

Georg S. Adamsen

> -----Original Message-----
> From: Troels Hansen [mailto:tkmh@get2net.dk]
> Sent: Sunday, January 12, 2003 1:49 PM
> To: teologilisten
> Subject: Mere om de åndelige gudstjenester
>
>
> Århus, d. 12. januar 2003
>
>
>
> Kære alle!
>
>
> Siden der nu har været ro på listen her i meget lang tid, må
> det vel stadig være tilladt at indlede med et "Godt nytår!"
> til jer alle sammen. Det være hermed gjort!
>
> Men ellers er det jo første søndag efter Hellig tre konger,
> og derfor har vi igen i kirken hørt epistlen efter første
> tekstrække om 'de åndelige gudstjenester'. Det sidder dybt i
> mig, det sted, for da jeg i sin tid som ganske ny
> teologistuderende i min egenskab af karismatiker blev
> præsenteret for Johannes Aagaard, var det netop dét sted,
> han hev frem og ville høre min mening om. Efter hans mening
> var det oversat forkert, og man ville nok have gjort klogt i
> at holde sig til den ældre oversættelses 'fornuftige
> gudstjeneste'. Det kunne jeg jo hverken sige buh eller bæh
> til den gang, men problemet har aldrig sluppet mig helt, og
> jeg vil mene, at jeg efterhånden kan præsentere et forslag
> til en løsning. Den præsenterede jeg jer godt nok for
> allerede d. 30. april 2001, men ingen reagerede den gang, så
> derfor! Og så svært er det altså heller ikke, og
> implikationerne er jo da nok en tanke værd, synes i hvert
> fald jeg.
>
> Problemet kommer sig af det græske udtryk, 'THN LOGIKHN
> LATREIAN UMWN' fra Rom 12,1. Hvad betyder det, og hvad
> betyder adjektivet 'LOGIKOS'? Det findes ikke i Septuaginta
> og i hele NT kun hér og så i 1Pet 2,2, hvor det er blevet
> til 'ordets' i udtrykket 'ordets rene mælk'. Og alene det,
> at det samme græske ord kan oversættes ved både 'åndelige'
> og 'ordets' lugter jo langt væk af mulige misforståelser.
> Moulton og Milligan, hvis bog, "The Vocabulary of the Greek
> Testament", står på det teologiske bibliotek her i Århus,
> gengiver i deres artikel, 'LOGIKOS', noget, som åbenbart
> hedder 'Pelagia-legenden'. I den legende møder Pelagia en
> biskop, der fortæller hende, at han er hyrde for Kristi får,
> og da hun tager ham bogstaveligt - helt 'knøw' har hun jo
> nok heller ikke været, - forklarer han hende, at han er
> hyrde for Kristi 'LOGIKOS' får. Og her begynder pråsen så at
> gå op for os: Fordi hyrden forholder sig til fårene som
> Kristus forholder sig til os, kan Kristus kaldes vores
> 'LOGIKOS' hyrde og vi Hans 'LOGIKOS' får. Og når biskoppen
> så påtager sig at vogte menigheden på Kristi vegne, bliver
> han hyrde for Kristi 'LOGOKOS' får.
> Så falder 1Pet også på plads: Fordi pattebørn higer efter
> ren mælk som de udvalgte, der skrives til i 1Pet., skal hige
> efter den levende sten, der igen er Kristus, kan Kristus dér
> kaldes deres 'LOGIKOS' rene mælk.
> Tingene bliver en anelse mere komplicerede i Rom 12, for
> hvor vi i 1Pet 2,2 med rimelig lethed havde fire led, nemlig
> den rene mælk og pattebørnene samt de udvalgte og den
> levende sten, har vi i Rom. tilsyneladende kun romerne, det
> at fremstille legemer som offer og så en gudstjeneste. Vi
> mangler altså et led. Tingene bliver dog lidt lettere af
> følgende iagttagelse: Det eneste andet sted i Rom, hvor
> ordet 'LATREIA' optræder, er Rom 9,4. Gudstjenesten - eller
> 'tempeltjenesten', som det åbenbart skal hedde, når de, der
> har den, er israeliter og ikke kristne - er altså
> israeliternes, og ved at fremstille deres legemer som offer
> bliver romerne nu arvtagerne efter den israelitiske
> tempeltjeneste. Det er romernes 'LOGIKOS' guds- eller
> tempeltjeneste. Og altså ikke et ord om nogen som helst
> særligt 'åndelig' gudstjeneste.
>
> Dette får måske lidt ekstra perspektiv af den næste
> iagttagelse: Hvor i Septuaginta kan man ellers finde steder,
> der både taler om ofre og om guds/tempeltjenester, altså
> ordene 'QUSIA' og 'LATREIA' inden for bare 3 vers? Med det
> udmærkede og stærkt anbefalelsesværdige computerprogram,
> BibleWorks, er det let at svare. Det gør man bortset fra et
> enkelt apokryft sted, der ikke behøver at interessere os,
> kun i Ex 12,25f, der handler om den første påske, det for
> jøder og derfor for Paulus også vel nok vigtigste sted
> overhovedet, og så Jos 12,27. Hvis du ikke kender den
> historie, der fortælles dér, så skynd dig at læse den. For
> sådan så Paulus sine menigheder, som 'LOGIKOS' rubeniter,
> gaditter og Manasses halve stamme. Og da Paulus ikke selv
> kunne blive de første kristnes 'LOGIKOS' Moses, slog han sig
> til tåls med dog at måtte være hines 'LOGIKOS' Pinehas.
>
>
> Venlig hilsen
> Troels Hansen
> tkmh@get2net.dk
>
>
>