Mere om de åndelige gudstjenester/Adamsen

["Troels Hansen" <tkmh@get2net.dk>]

Århus, d. 4. juni 2003



Kære Georg!


Til en afveksling vedhæfter jeg lige en mail fra dig, så du
og alle lurerne kan se, hvad det her drejer sig om. Jeg har
nemlig faktisk fundet på en oversættelse af de sidste ord i
Rom 12,1: "Dette er jeres billedlige tempeltjeneste."
Hvordan dette forslag forholder sig til de oplysninger, der
er om ordets brug i Bauer-Aland 6. eller BDAG, har jeg ingen
anelse om. Hverken Bauer, Aland eller redaktørerne af BDAG
var, så vidt jeg ved, spor matematisk anlagte og har derfor
sikkert bare skrevet af efter hinanden.
Jeg har for resten set dine svar på mine spørgsmål om
Athanasianum og om tro. Jeg skal nok vende tilbage til
sagen. Indtil da må du nøjes med en


venlig hilsen
Troels Hansen
tkmh@get2net.dk



>


----- Original Message -----
From: "Georg S. Adamsen" <georg@familien-adamsen.dk>
To: <teologi-list@post-boks.dk>
Sent: Saturday, May 03, 2003 11:07 AM
Subject: RE: Mere om de åndelige gudstjenester


> Kære Troels
>
> Jeg har med stor interesse læst din mail om LOGIKOS i Rom
12,1.
>
> Jeg har et par spørgsmål: Hvordan er den præcise parallel
mellem Jos
> 22,27 og Rom 12,1? Jeg ved ikke, om jeg helt klarer at se
det.
>
> For det andet, hvordan mener du, vi præcist skal oversætte
LOGIKOS, og
> hvordan forholder det sig evt. til de oplysninger, der er
om ordets brug
> i Bauer-Aland 6. eller BDAG?
>
> Har du i øvrigt skrevet mere eller har du planer om evt.
at skrive en
> lille artikel om det på et tidspunkt?
>
> Med venlig hilsen
>
> Georg S. Adamsen
>
> > -----Original Message-----
> > From: Troels Hansen [mailto:tkmh@get2net.dk]
> > Sent: Sunday, January 12, 2003 1:49 PM
> > To: teologilisten
> > Subject: Mere om de åndelige gudstjenester
> >
> >
> > Århus, d. 12. januar 2003
> >
> >
> >
> > Kære alle!
> >
> >
> > Siden der nu har været ro på listen her i meget lang
tid, må
> > det vel stadig være tilladt at indlede med et "Godt
nytår!"
> > til jer alle sammen. Det være hermed gjort!
> >
> > Men ellers er det jo første søndag efter Hellig tre
konger,
> > og derfor har vi igen i kirken hørt epistlen efter
første
> > tekstrække om 'de åndelige gudstjenester'. Det sidder
dybt i
> > mig, det sted, for da jeg i sin tid som ganske ny
> > teologistuderende i min egenskab af karismatiker blev
> > præsenteret for Johannes Aagaard, var det netop dét
sted,
> > han hev frem og ville høre min mening om. Efter hans
mening
> > var det oversat forkert, og man ville nok have gjort
klogt i
> > at holde sig til den ældre oversættelses 'fornuftige
> > gudstjeneste'. Det kunne jeg jo hverken sige buh eller
bæh
> > til den gang, men problemet har aldrig sluppet mig helt,
og
> > jeg vil mene, at jeg efterhånden kan præsentere et
forslag
> > til en løsning. Den præsenterede jeg jer godt nok for
> > allerede d. 30. april 2001, men ingen reagerede den
gang, så
> > derfor! Og så svært er det altså heller ikke, og
> > implikationerne er jo da nok en tanke værd, synes i
hvert
> > fald jeg.
> >
> > Problemet kommer sig af det græske udtryk, 'THN LOGIKHN
> > LATREIAN UMWN' fra Rom 12,1. Hvad betyder det, og hvad
> > betyder adjektivet 'LOGIKOS'? Det findes ikke i
Septuaginta
> > og i hele NT kun hér og så i 1Pet 2,2, hvor det er
blevet
> > til 'ordets' i udtrykket 'ordets rene mælk'. Og alene
det,
> > at det samme græske ord kan oversættes ved både
'åndelige'
> > og 'ordets' lugter jo langt væk af mulige
misforståelser.
> > Moulton og Milligan, hvis bog, "The Vocabulary of the
Greek
> > Testament", står på det teologiske bibliotek her i
Århus,
> > gengiver i deres artikel, 'LOGIKOS', noget, som åbenbart
> > hedder 'Pelagia-legenden'. I den legende møder Pelagia
en
> > biskop, der fortæller hende, at han er hyrde for Kristi
får,
> > og da hun tager ham bogstaveligt - helt 'knøw' har hun
jo
> > nok heller ikke været, - forklarer han hende, at han er
> > hyrde for Kristi 'LOGIKOS' får. Og her begynder pråsen
så at
> > gå op for os: Fordi hyrden forholder sig til fårene som
> > Kristus forholder sig til os, kan Kristus kaldes vores
> > 'LOGIKOS' hyrde og vi Hans 'LOGIKOS' får. Og når
biskoppen
> > så påtager sig at vogte menigheden på Kristi vegne,
bliver
> > han hyrde for Kristi 'LOGOKOS' får.
> > Så falder 1Pet også på plads: Fordi pattebørn higer
efter
> > ren mælk som de udvalgte, der skrives til i 1Pet., skal
hige
> > efter den levende sten, der igen er Kristus, kan Kristus
dér
> > kaldes deres 'LOGIKOS' rene mælk.
> > Tingene bliver en anelse mere komplicerede i Rom 12, for
> > hvor vi i 1Pet 2,2 med rimelig lethed havde fire led,
nemlig
> > den rene mælk og pattebørnene samt de udvalgte og den
> > levende sten, har vi i Rom. tilsyneladende kun romerne,
det
> > at fremstille legemer som offer og så en gudstjeneste.
Vi
> > mangler altså et led. Tingene bliver dog lidt lettere af
> > følgende iagttagelse: Det eneste andet sted i Rom, hvor
> > ordet 'LATREIA' optræder, er Rom 9,4. Gudstjenesten -
eller
> > 'tempeltjenesten', som det åbenbart skal hedde, når de,
der
> > har den, er israeliter og ikke kristne - er altså
> > israeliternes, og ved at fremstille deres legemer som
offer
> > bliver romerne nu arvtagerne efter den israelitiske
> > tempeltjeneste. Det er romernes 'LOGIKOS' guds- eller
> > tempeltjeneste. Og altså ikke et ord om nogen som helst
> > særligt 'åndelig' gudstjeneste.
> >
> > Dette får måske lidt ekstra perspektiv af den næste
> > iagttagelse: Hvor i Septuaginta kan man ellers finde
steder,
> > der både taler om ofre og om guds/tempeltjenester, altså
> > ordene 'QUSIA' og 'LATREIA' inden for bare 3 vers? Med
det
> > udmærkede og stærkt anbefalelsesværdige computerprogram,
> > BibleWorks, er det let at svare. Det gør man bortset fra
et
> > enkelt apokryft sted, der ikke behøver at interessere
os,
> > kun i Ex 12,25f, der handler om den første påske, det
for
> > jøder og derfor for Paulus også vel nok vigtigste sted
> > overhovedet, og så Jos 12,27. Hvis du ikke kender den
> > historie, der fortælles dér, så skynd dig at læse den.
For
> > sådan så Paulus sine menigheder, som 'LOGIKOS'
rubeniter,
> > gaditter og Manasses halve stamme. Og da Paulus ikke
selv
> > kunne blive de første kristnes 'LOGIKOS' Moses, slog han
sig
> > til tåls med dog at måtte være hines 'LOGIKOS' Pinehas.
> >
> >
> > Venlig hilsen
> > Troels Hansen
> > tkmh@get2net.dk
> >
> >
> >
>
>