Chafs@aol.com wrote:

Der må være í det mindste én af jer, der kan og vil fortælle mig, hvordan Luk 1,80 forholder sig til Matt 5,3. For hvis man bliver rig i ånden, hvis man styrkes i ånden, så ser det måske lovligt sort ud for os, for så er vi ikke omfattede af den saligprisning, men må støtte os til nogle af de andre.
....... En människa som ser sig själv som fattig i anden kan mycket väl från Guds synvinkel sett vara stark i anden. Jag tror icke att "fattig" resp. "stark" här är motsättningar. Strängt taget är ju ock den "starkaste" av oss en "fattig bettler/tiggare".

Man kan vel tilføje, at der er forskel på egen styrke og den, man får givet. For at kunne vokse i Guds ånd må man erkende sin egen fattigdom for at ønske at tage imod.....?

På samme måde, som erkendelsen af egen afmagt kan give plads til Guds magt i ens liv - en magt, som er så væsensforskellig fra vores egen, at det synes fejlagtigt at bruge samme ord om de to slags magt.