forsideKirke
forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks

En sen tak til Rasmus og Per for meget gode svar på Tidehvervs "ikke-fundamentalisme". Jeg blev lidt flov over ikke selv at have slået ordet op i mine leksika.
Siden har jeg læst faktisk en forbavsende godt interview med Søren Krarup i Kr. Dagblad, og jeg kan godt følge hans aversion mod sentimentalitet i forkyndelse. Dog mener jeg ikke lige, at den skal udskiftes med kynisme, hverken i kirken eller i politik.
 
Efterhånden tror jeg, at jeg er meget træt af, at Luther i vores ellers på mange måder gode Folkekirke skal have så meget at have sagt. Også i Kr.Dagblad så jeg en annoncering til drøftelse af "lutherdommen".  Det ligger vist lidt vel tæt på afgudsdyrkelse.
Når jeg har lyst til at hæfte betegnelsen "fundamentalisme" på SK m.fl. udtalte lutheranere, så er det fordi jeg synes, at de holder sig vel fundamentalistisk til Luthers tekster, som måske endnu mere end Biblen er bundet til sin tid.
 
Jeg glæder mig til at få fingrene i Luthers tekster, når jeg er kommet lidt længere med teologien, så jeg får ordentligt begreb om, hvad jeg føler trang til at ryste af mig.
 
Hilsen
 
Joan Amalie Holck
nu Brabrand

Referencer:
  tidehverv, joan amalie holck
  Re: tidehverv, Rasmus Underbjerg Pinnerup

forrige | næste | forrige (emne) | næste (emne) | indeks | emneindeks | top