Re: tidehverv

[Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@privat.dk>]

Hej Joan

At 09:00 18-01-2004, you wrote:
>Så vidt jeg har fattet, så mangles en klar og ikke mindst fælles 
>definition af fundamentalisme.

Der findes ikke én universelt accepteret definition, men begrebet er 
væsentligt mindre problematisk at definere end begreber som "kultur", 
"religion" osv. Her et par opslag:

Nudansk Ordbog

fundamentalisme
1. den opfattelse at en grundlæggende religiøs tekst som fx Koranen el. 
Bibelen er guddommelig, og at hvert ord i den skal tages bogstaveligt og 
skal efterleves uden undtagelse

Gyldendals religionsleksikon:

*fundamentalisme* opr. navn på en bevægelse i amerikansk protestantisme. 
Dens program blev fremsat i et 12 bd.s værk /The Fundamentals: A Testimony 
to the Truth/ (1910-15). Vægten blev lagt på fem grundprincipper: Bibelens 
absolutte ufejlbarlighed på alle områder, jomfrufødslen, det 
stedfortrædende sonoffer, den legemlige opstandelse og Kristi genkomst; vil 
fastholde Bibelens verdensbillede og virkelighedsopfattelse mod den 
liberale teologi, historisk bibelkritik og moderne naturvidenskab. Er 
stærkest blandt protestantiske kirker og indbærer oftest en fordømmelse af 
den romersk katolske kirke, moderne tænkning og livsstil. I 
fundamentalismen er troen på Bibelens ufejlbarlighed blevet til et 
teologisk dogme.
   Fundamentalisme bruges i slutningen af 1900-tallet også om ikke mindst 
radikale og militante retninger inden for tre verdensreligioner (ud over 
kristendommen) [...] > biblicisme.

The Oxford Dictionary of World Religions:

*Fundamentalism.* In general, a description of those who return to what 
they believe to be the fundamental truths and practices of a religion. It 
can thus be applied to this attitute in all religions (e.g. the resurgence 
of conservative Islam is sometimes called 'Islamic fundamentalism'). But 
this use is often resented by such people, because of its more usual 
identification with those, in Christianity, who defend the Bible against 
charges that it contains any kind of error. More specifically, it denotes 
the view of Protestant Christians opposed to the historical and theological 
implications of critical study of the Bible.
   The modern fundamentalist position developed in the USA in the late 19th 
cent. as a reaction to Liberal Protestantism. A 'Bible Conference' at 
Niagra (1895) issued a statement of belief affirming what were later called 
the five points of fundamentalism: the literal inerrancy of the Bible, the 
divinity of Jesus Christ, the virgin birth, a substitutionary theory of the 
atonement, and the physical resurrection and bodily return of Christ. A 
series of twelve tracts entitled /The Fundamentals/ (1910-14) were widely 
distributed in the English-speaking world, and in the 1920s nearly all the 
US Protestant churches were divided into 'Fundamentalist' and 'Modernist' 
camps. It was in this context that the Scopes trial [en retssag, hvor en 
lærer blev idømt bøde for at undervise i evolutionsteori - RUP] attracted 
such public attention, and a number of new Evangelical church bodies were 
formed.
   To avoid overtones of closed-mindedness, Christians in the 
Fundamentalist tradition often prefer to be called Conservative 
Evangelicals. [...]

>I dagspressen finder jeg store ligheder i den retoriske udtryksform og 
>dens følelsesmæssige styrke mellem holdningstilkendegivelser fra 
>fundamentalister af muslimske og  kristne konfessioners oprindelse og så 
>den tone, der føres i tidehvervske indlæg i pressen.
>
>Har Søren Krarup objektivt ret i, at "man" ikke kan kalde ham 
>fundamentalist, og i givet fald, hvad er de faktuelle, logiske argumenter 
>for synspunktet.

Jeg ville give Søren Krarup ret i, at det ville være forkert at kalde ham 
fundamentalist, da ordet i kristen kontekst som regel refererer til et 
noget andet fænomen, som illustreret ovenfor. Søren Krarup er hverken 
biblicist eller evolutionsmodstander (så vidt jeg ved), og han falder altså 
uden for, hvad der normalt menes med ordet. Hans begrundelse er derimod 
forkert - man kan sagtens være både luteraner og fundamentalist.

Dertil kommer den yderligere nuancering, at du selvfølgelig har en pointe, 
når du påpeger, at der er betydelige ligheder i den udtryksform, der 
normalt forbindes med fundamentalister, og så den, som SK og hans fæller i 
Tidehverv anvender - meget skarpt formulerede argumenter og anklager, en 
fuldstændig overbevisning om, at man selv har ret og et stort følelsernes 
engagement i debatten - de er ikke så begejstrede for Habermas og hans 
herredømmefri kommunikation her ;)

Men overordnet set vil jeg mene, at disse karakteristika ikke er nok til at 
klassificere SK som fundamentalist - hvis det alene kunne gøre det, så 
skulle jo et væld af politisk interesserede på begge fløje, religiøse eller 
ej, ligeledes kaldes fundamentalister.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup