Re: Athanasianum?

[Peter Møller <pml@post3.tele.dk>]

ha, ha, ha ...... ikke noget at sige til, hvis ikke orker mere Troels.

Troelsianum ....ha, ha, ha...

Kan I nu have allesammen have en fortsat god weekend - også dig Troels, når
du igen er kommet til hægterne :-)

Kærlig hilsen
Peter


----- Original Message ----- 
From: "Troels Hansen" <tkmh@get2net.dk>
To: "teologilisten" <teologi-list@post-boks.dk>
Sent: Saturday, May 31, 2003 2:14 PM
Subject: Athanasianum?


Århus, d. 31. maj 2003



Kære alle!


Jeg havde egentlig tænkt mig at brokke mig over Athanasianum, men dagens
kristelige dagblad har fået mig på andre tanker. HVAD I ALVERDEN ER TROEN
FOR NOGET? I Athanasianum - der var den igen! - hedder det jo: "Quicunque
vult salvus esse necesse est credere [...]", som om troen kunne gives et
mere eller mindre intellektuelt indhold, og at det at tro kun var et
spørgsmål om at kunne tilslutte sig dette indhold. Man kunne jo tænke sig
en - tænkt! - parallel fra det ellers ukendte Marxianum, hvori det hedder:
"For enhver, der vil være en god socialist, er det nødvendig at mene, at
[...]" Og så forsætter Marxianum ellers med en opremsning af de marxistiske
læresandheder. Eller for fuldstændighedens skyld: Der er jo også den
ligeledes ellers ukendte Kjærsgaardianum med dens "For enhver, som vil være
en rigtig dansker, er det nødvendigt at mene, at [...]" Eller hvad med den
desværre også ukendte 'ægtemandianum´ og dens "For enhver, som vil være en
god ægtemand, er det nødvendigt at mene, at [...]"? Men denne sidste fik sig
heldigvis et ordentligt skud for boven af de gode ægtehustruer, som ikke
ville finde sig i at ægteskabet blev gjort til et spørgsmål om, at manden
havde de rigtige meninger. Bevares, rigtige meninger var da ikke af vejen,
og forkerte meninger kunne endda være direkte ægteskabstruende, mente de
gode kvinder, men det var nu ikke udelukkende mændenes meninger, et kom an
på, også deres kærlighed. Kvinderne fik held med deres forehavende,
heldigvis. Kvinder er nu godt for noget! Og måske en eller anden snart vil
imødegå Kjærsgaardianum med, at de at være dansk ikke bare er spørgsmål om
at afsynge de rigtige sange på de rigtige tidspunkter, men også om om
nødvendigt - en nødvendighed, Himlen forbyde! - at ville forsvare dette land
med livet som indsats, ligesom de gode ægtemænd vel også vil gå temmeligt
langt for at redde deres ægteskaber med de gode ægtehustruer, ikke for at
bevise, at de alligevel havde de rigtige meninger, men fordi de nok elskede
deres hustruer som de elsker dem.

Lad nu marxismen ligge. Men hvad om noget lignende gjaldt troen, at vi altså
ikke - hvad der formentlig også ville være ganske uluthersk,
bekendelsesskrift eller ej! - skulle have en formulérbar tro bestående i
bestemte meninger om, hvordan alting var skruet sammen, men at vi i stedet
skulle tro på Gud, som Han har troet og tror på os, at vi skal svare Ham,
som Josafat svarede Israels konge i 1Reg 22,4? Gud må jo på en eller anden
måde have syntes, at vi alligevel er al den ulejlighed og pine værd, som Han
har udsat sig for og tålt for vores skyld.

Nå, nu orker jeg ikke mere i denne omgang.


Venlig hilsen
Troels Hansen
tkmh@get2net.dk