Grosbøl igen

["Troels Hansen" <tkmh@get2net.dk>]

Århus, d. 04-06-03



Kære alle!


Nu har jeg også fået læst lidt i mit kristelige dagblad, så jeg nu ikke længere skal støtte mig udelukkende til 8-nyhederne. Eksisterer Gud? Det kommer da sandelig an på. Det er jo god, luthersk skabelseslære, at Gud har skabt verden, men ikke selv er en del af den, så hvis det kun er denne verdens ting, der eksisterer, er det god, luthersk skabelseslære at sige, at Gud ikke eksisterer. Nu har jeg læst en bog - eller i hvert fald lidt af den. Det er Rudolf Bultmanns "Glauben und Verstehen" hvori man i bind 1 på side 26 kan finde hans "Welchen Sinn hat es, von Gott xu sprechen?" - efter min ringe mening den vigtigste tekst næst efter Bibelen, som vi stifter bekendtskab med på Teologi. I den hedder det om Gud, at Han er "der Allmáchtige, d.h. die Alles bestimmende Wirklichkeit". Han derfor også den almægtige, som bestemmer også min virkelighed. Men er Han selv en del af virkeligheden? De japanere, der overlevede Hiroshima og Nagasaki-bombningerne har mødt en sådan virkelighed. Bomben eksisterede, og der er desværre flere eksemplarer af den. Men Gud er større endnu. Der er bare det ved det, at ved at sige sådan er jeg gledet fra det, der kan bevises historisk og naturvidenskabeligt, til det, der ikke kan. Gud kan sagtens værre større end denne verdens ting uden egentlig at eksistere. Men jeg ville bestemt holde det for en fejlslutning, hvis man sagde, at fordi Gud ingen verdens ting er, eksisterer Han heller ikke. Og dog! Han eksisterer måske ikke, - lad gå! - men han har dog en uomgængelig måde at bestemme på. Gud virker! Men det er egentlig lidt af en formastelighed at sige, at Gud eksisterer. Det gør alle verdens ting jo. Hvis en eller anden præst dristede sig til at sige sådan, ville jeg nok afkræve ham eller hende en forklaring. Derimod ser jeg ingen grund til at hæve et øjenbryn, hvis præsten sagde, at Gud ikke eksister, hvis præsten bare ellers gjorde det, som præster skal gøre. Men man spænder altså ordet 'eksisterer' hårdere, end det kan tåle, hvis man vil bruge det med Gud som subjekt.

Og der er virkelig god grund til ikke uden videre at bogstaveligt på Bibelen. Tag syndfloden som eksempel. Det amerikanske tidsskrift 'National Geographic' har haft Ballard - ham, der fandt Titanic - nede på bunden af Sortehavet, hvor han så og fotograferede rester af huse, som må være gået til, da Bosporusstrædet blev åbnet, og Middelhavets vandmasser strømmede ind over den kommende havbund og udslettede alt, hvad der var af civilisation dér på stedet. Der er en naturlig forklaring på syndfloden. Eller tag udvandringen fra Ægypten. Den kan forklares med vulkanudbrudet på Santorini i rundt regnet år 1600 f.Kr. Den tsunami, det rejste, ville fint have kunnet først tørlægge Det røde Hav, så israeliterne kunne gå tørskoede over, dernæst oversvømme det, så alle de af Faraos heste og ryttere, der befandt sig derude, måtte gå til. Ildsøjlen og skystøtten giver sig selv og også alle plagerne skulle kunne forstås som varsler om det kommende udbrud. I hvert fald disse to begivenheder har naturlige forklaringer, der ligger helt inden for det, der eksisterer. De kan forklares med denne verdens ting. Det har de jo nok ikke altid kunnet, og det er da meget forståeligt og meget menneskeligt, at man så har sagt, at disse begivenheder må Gud da stå bag, for noget større har vi aldrig set.

Jeg er ikke ude på at ville forklare opstandelsen. Jeg vil bare sige, at når vi bruger denne verdens ord om Gud, spænder vi dem somme tider hårdere, end de kan tåle. Og det er altså ren fundamentalisme at hævde, at denne verdens ord betyder ganske det samme, som de plejer, når man bruger dem om Gud.

Rebellen får sin sag for!


Venlig hilsen
Troels Hansen
tkmh@get2net.dk